Så samler vi skidt...
Arkivfoto 2009
Lørdag den 26. marts er dagen for den årlige rengøring på gader og stræder i Sparkær + indfaldsvejene. "Ren By Sparkær" har det heddet siden starten i 2008. Igen i år er vi en uge før den officielle landsindsamling af skidt, men det er jo ikke første gang, vi i Sparkær er et skridt foran :-)
Det hele starter i Medborgerhuset kl. 09.00, hvor der serveres hjemmebagte boller med pålæg og varm kaffe/the. Og når sækkene er samlet og klar til at blive kørt til REVAS i Stoholm, er Borgerforeningen klar med tarteletter i Medborgerhuset.
Mød op til en hyggelig formiddag - der er uddelt sedler i de fleste postkasser i byen.
/hp
Lagt på nettet 13.03.2011 (22:45)