Kører du for hurtigt gennem Ravnstrup?

Beboerne på Nybrovej i Ravnstrup har sendt sparkaer.dk en mail, hvor de opfordrer alle kørende til at respektere hastigheden på 50 km/timer på strækningen fra viadukten til broen over åen. Vi bringer selvfølgelig gerne deres budskab til vore læsere, men måske de også skulle sende en tilsvarende til Stoholm-folket. Vi, der dagligt kører på ruten, oplever nogle voldsomme overhalinger fra den side. Men her er budskabet fra beboerne på Nybrovej:

"Jeg har en opfordring til Sparkær - borgerne. KØR ORDENTLIG IGENNEM VORES BYSAMFUND!!!!
 
Vi bor og lever langs Nybrovej i Ravnstrup, og der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.
 
Dette bliver ikke overholdt, til trods for, at det er en SKOLEVEJ, og her er børn, som står, og venter på skolebussen.
 
Her er foretaget målinger, som viser at her kører 3000 biler i døgnet, og disse biler har en gennemsnitshastighed på 65 km/t, dette er ikke trygt. Endvidere er det åbentlys, at bilisterne ikke har respekt for os, der bliver dagligt dyttet af os, når vi kører ud på vejen, vi bliver chikaneret dagligt ved, at der ikke bliver respekteret at fodgængere også har ret til at færdes i vores bysamfund.
 
Giv os lov til at leve her, og respekter vores bysamfund, da vi ikke som jer, har været heldige at få fartdæmpende foranstaltninger. Tænk på hvorfor I har dem??? 
Vi accepterer, at I ikke har andre muligheder for at komme til Viborg, men vi kan ikke acceptere, at I kører, som var det en motorvej.
 
Med venlig hilsen
Beboerne langs Nybrovej."

/hp
Lagt på nettet 20.09.2009 (16:20)