Sparkær får ny præst

Iflg. en pressemeddelelse fra menighedsrådene i Sparkær/Gammelstrup, Stoholm og Kobberup har Kirkeministeriet meddelt, at man efter indstilling fra menighedsrådet i Sparkær og  Gammelstrup, har ansat Malene Dahl som kirkebogsførende sognepræst i Sparkær/ Gammelstrup pastorat fra 1. maj 2011 med 50% bistandsforpligtelse i Stoholm /Kobberup pastorat..

Malene Dahl er 38 år og gift med Joakim Dahl, og de har sammen to børn på 3 og 4 år. Hun er nyuddannet præst og endnu ikke ordineret, og kommer fra en stilling som rådgiver ved Jobcenter Holstebro.

Malene Dahl vil blive ordineret i Viborg Domkirke fredag d. 29. april 2011 kl. 19.00. Hun vil efterfølgende blive indsat ved gudstjenesterne søndag d. 8. maj 2011 i Sparkær Kirke kl. 17.00, i Gammelstrup Kirke kl. 10.30, i Kobberup Kirke kl. 13.30 og i Stoholm Kirke kl. 15.00.

Menighederne og menighedsrådene byder velkommen og glæder sig til et godt samarbejde med den nye præst

/hp
Lagt på nettet 06.05.2011 (07:10)