192.750 kroner på vej til Sparkær

Den lokale aktionsgruppe LAG Viborg har netop bevilget 192.750 kr. til "Billingeprojektet". Det skriver Skive Folkeblad i dag, og sparkaer.dk har fået nyheden bekræftet hos Jan Lillelund, der er med i gruppen bag projektet.

- Vi har modtaget et brev fra LAG Viborg, der fortæller, at bestyrelsen har imødekommet vores ansøgning om 192.750 kr. svarende til 50% af udgifterne til projektet. Det er således en forudsætning, at vi selv rejser samme beløb, men det er vi stort set klar med, da der heri også kan indgå frivillig arbejdskraft, fortæller Lillelund.

Han oplyser endvidere, at projektet skal endelig godkendes i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug  og Fiskeri, men det skulle iflg. LAG Viborg være en formalitet. Hermed skulle det være muligt at realisere de fleste af ideerne i "Billingeparken" bortset fra koldhallen.

Læs mere om projektet i Borgerplanen

/hp
Lagt på nettet 09.10.2008 (20:00)