Juletræsfest med nisser og trolde

3. juledag - lørdag den 27. december - er der traditionen tro juletræsfest i Forsamlingshuset. Det hele sker fra kl. 19.00 - 22.00, og her bydes der både på julespil af 4. klasse, dans om juletræet, besøg af nissemor m.m.

Se program for aftenen her

En tradition, der også har været i mange år, er at elever fra 4. klasse opfører et julespil, og det gentages skam også i år. For første gang har mangeårige instruktør Edith Nielsen meldt fra, og i hendes sted er det Per Pedersen med bistand fra Lisbeth Madsen og Christina Trankjær på sidelinien, der har påtaget sig opgaven.

- Vi har valgt genbrug i år, nemlig et spil tilbage fra starten af 90-erne, som er skrevet af Edith Nielsen og Karen Gårdsdal. Dengang handlede det om nisser og trolde, og det gør det stadig, men lidt omskrevet til nutiden, fortæller Per Pedersen.

/hp
Lagt på nettet 22.12.2008 (20:00)