Klar til høstfest på fredag
Fredag den 3. oktober kaldes der til høstfest i Sparkær Forsamlingshus. Festen starter kl. 19.00 med en 3-retters menu bestående af butterdejsskal m/høns i asparges, kalvesteg m/tilbehør og frugter m/råcreme + kaffe og småkager og slutter kl. 01.00.
Inden da har deltagerne kunnet opleve den årlige revy med aktører fra Amatørteaterforeningen og dans til musikken Anette og Per. Alt sammen til en entre på 175,00 kr. Ønsker man kun at se revyen - der forventes at starte kl. 21.00 - og blive resten af aftenen, skal man erlægge 50,00 kr.
Tilmelding skal ske senest på mandag den 29. september til Lisbeth - 86 64 57 35 eller Karin - 86 64 50 64. Mød op og få et godt grin og en hyggelig aften - det har mange fået de senere år, hvor høstfesterne har samlet mange mennesker.
Bag arrangementet står hele fem foreninger - Husmandsforeningen, Husholdningsudvalget, Borgerforeningen, Forsamlingshuset og Amatørteaterforeningen.
/hp
Lagt på nettet 26.09.2008 (20:30)