Fjends-Løbet efterlyser skiltebeskyttere 

Herover de famøse skilte, der tirsdag aften ødelagde løbet for en stor del af løberne på de to ruter 7,5 km og 11,3 km. Men også for arrangørerne, der kunne glæde sig over den største opbakning nogensinde med 309 løbere til start. Men det var et voldsomt skår i glæden, det der var sket ude på ruten før løbets start.

Til venstre de farvede pile i korrekt retning, når løberne kom op af Djævlebakke 2 fra Bakkelyvej. Til højre de vendte pile uden farver på bagsiden, som løberne alligevel valgte at følge, hvorved de kom ind over nogle marker og ud på Borrisvej i stedet for den rigtige vej ind i byen gennem Østervang. Det betød, at nogle kom til at løbe for langt, mens andre fik afkortet ruten.

Det er der ikke noget at gøre ved nu, men allerede efter løbet i aftes blev det besluttet, at der næste år skal placeres voksne personer ved alle pile på ruterne for at undgå, at det her sker igen. Vi efterlyser derfor allerede nu hjælpere til denne lille opgave et par timer tirsdag den 11. maj 2010. Vi har allerede fået tilsagn fra folk, der vil hjælpe og finde hjælpere, og har du lyst til at være med til at sikre Sparkær dette flotte arrangement fremover, så kontakt Lone Bach Sørensen, 86 64 57 62 eller Karen Ladefoged, 86 64 51 76.

Vi skal brug 15 personer ude på ruterne.

Arrangørerne for Fjends-Løbet


/hp

Lagt på nettet 13.05.2009 (21:20)