Gemen sabotage mod succesfuldt Fjends-Løb

Årets Fjends-Løb samlede tirsdag aften i det smukke majvejr et rekordstort deltagerantal på 309 løbere - 80 mere end sidste år. Desværre blev løbet for en stor del af løberne ødelagt af, at et enkelt skilt med to pile (rød og grøn) kort før løbet var blev vendt 180 grader, så de første løbere kom på afveje efter ca. 6 km. 

Den korte rute på 4,6 km var ikke berørt af chikanen mod løbet, og den er derfor ene om at have en reel resultatliste, som offentliggøres senere. Men vi kan dog fortælle, at den hurtigste her var Lars Vels i tiden 15,36, mens hurtigste kvinde var Ingerlise V. Jensen i 19,57.

Læs mere om løbet i morgen onsdag.


/hp

Lagt på nettet 12.05.2009 (23:05)