50 år på hollandsk
Trafikanter, der har benyttet Sandbækvej de seneste par dage har nok trykket en ekstra gang på bremsen, når de har passeret indkørslen til nr. 5. Her er ikke overladt noget til tilfældighederne, når der skal reklameres for beboerens 50 års fødselsdag.
Det er i hvert fald det, vi kan uddrage af diverse skilte og tekst, selv om den godt nok er svært at tyde, da den er skrevet på hollandsk. Fødselaren Bennie Nijhuis og familie flyttede til Danmark for efterhånden mange år siden, så mon ikke der er gæster/familie sydfra, der har været på spil.
sparkaer.dk modtager gerne en oversættelse, hvis nogen er i stand til det! Se flere billeder med nærbilleder af teksterne her.
/hp
Lagt på nettet 08.05.2011 (20:45)