Tennissæsonen starter på mandag



Så er banen klar til en ny tennissæson. Vi starter med en omgang hygge-double-aften på mandag den 8.maj kl. 18.00. Alle er velkomne.

Er du nybegynder og interesseret i at lære at spille tennis, kan du bare møde op på mandag. Der er gratis prøvetimer, så du kan finde ud af, om det er noget for dig. Er du en garvet spiller, eller har prøvet at spille før, så mød op på mandag og spil sammen med os.

Du kan også bare ringe på 5059 0090 for at melde dig til. Tænk ikke på om du har en makker at spille med, for der vil altid være spillemuligheder – og det gælder både mænd og kvinder.

Det årlige kontingent er 500 kr, så kan du spille alt det, du vil. Depositum for nøgle er 100 kr.

Vi har p.t. ingen tennistilbud til børn, fordi vi mangler trænere, men det satser vi på, kommer til næste år.

Med venlig hilsen
Tennisudvalget
Sparkær IF

/hp
Lagt på nettet 04.05.2017 (19.00)