Gammeldaws julefrokost i Østfjendshallen
Søndag d. 26 nov. inviterer Østfjendshallen i
Mønsted alle efterlønnere, pensionister og andet godtfolk til, god gammeldaws
julefrokost, som leveres af Stoholm-Viborg slagteren.
Arrangørerne håber at kunne trække folk fra hele området i en radius af 15 km
fra Mønsted, og vi har sat et max antal til 300 deltagere. Vi ved, at et
lignende arrangement i Ans kan trække op til mere end dette, så det handler om
at være først til mølle.
Til dagligt har ældreklubben og de aktive motionister medlemmer fra både
Ravnstrup, Sparkær samt Sjørup. Mon ikke også der findes andre i de områder, som
har lyst til at komme lidt ud til en hyggelig eftermiddag, og få genopfrisket
dansetrinene.
Musikken leveres nemlig af Lars Norden fra Nordens Dansemusik, og som ekstra
underholdning har Æ Kartoffelwoman Gertrud Sand, dog i den lokale version, lovet
at kigge forbi, så der er rig mulighed for at få motion til smilebåndet. Som
sædvanlig er der god frivillig opbakning til at give gæsterne en god oplevelse.
Ligeledes arbejder vi på at etablere buskørsel, hvis der er interesse for
dette.
Der er også mulighed for at lave en
bordbestilling, dette er dog ikke nødvendigt, men en god idé hvis man er flere
der gerne vil sidde sammen. Dagen sluttes af med en portion suppe.
Billetter til arrangementet kan købes hos: Din Købmand i Sparkær, Stoholm-Viborg
Slagteren i Stoholm, Dag´li brugsen i Sjørup, Dag´li Brugsen i Mønsted samt i
Østfjendshallens Cafeteria senest lørdag d. 18. november.
Bestilling af billetter - 195,00 kr. - og betaling med mobilepay kan også ske på
28 60 51 43. Bordreservation og yderlige oplysninger: Frank Mikkelsen på 28 60
51 43.
Menu:
To slags
sild
Fiskefilet
Tartelet
Sylte
Blodpølse
Hamburgerryg med grønlangkål
Risalamande
Natmad kl. 18.00
/hp
Lagt på nettet 07.11.2017 (15.50)