Stiftende generalforsamling i Min Købmand
Arbejdsgruppen bag etablering af en ny købmand i Sparkær har i aften sendt denne meddelese:
"Det går stille og roligt fremad med salg af anparter.
Der er
spørgsmål angående beløbets størrelse. Vi har delt det op, så vi har et
driftsbeløb på 400.000 kr. og etableringsbeløb på 100.000 kr.
Driftsbeløbet på de 400.000 kr. er nået, men vi mangler 37.000 kr. af
etableringsbeløbet for at være i mål. Vi tror på at det kommer i løbet af de
næste uger. Vi har tilsagn fra nogle af byens foreninger om et større beløb, og
det håber vi på falder på plads.
Vi har afsat 100.000 kr. til etableringsomkostninger. Vi starter jo fra nul, så derfor er der mange uforudsete udgifter og investeringer.
Dagrofa relancerer Min Købmand primo 2017 (det bliver rigtig godt), og derfor kan der også komme ekstra udgifter. Det er derfor meget vigtig, at vi rammer - eller meget gerne kommer over 500.000 kr. i alt, for jo højere startkapital, vi har, jo stærkere forretning med større vareudvalg får vi i gang.
Vi ønsker med stor optimisme og tro på, at vi når målet, at indbyde til stiftende generalforsamling på Sparkær Skole onsdag den 24. August kl. 19.00. Der kommer indbydelse samt kopi af vedtægter og et tegningsdokument til alle anpartshavere inden mødet.
Med venlig og handlende hilsner
Arbejdsgruppen J J J"
/hp
Lagt på nettet 15.08.2016 (21.00)