Sidste udkald for købmanden

Vi har modtaget følgende vedr. ny købmand i Sparkær:

"Så er alle vist kommet hjem fra en forhåbentlig dejlig ferie.

Status på købmanden er, at vi desværre stadig mangler ca. 45.000 kr., så hvis I ikke har besluttet jer endnu, så husk at 5.000 kr. er en god investering i jeres hus og i byen. Og så bliver det da dejligt at kunne handle i byen igen.

Vi er ved at være lidt tidspresset, da vi gerne skulle holde stiftende generalforsamling om 2-3 uger, så vi kan komme videre med forretning.

Skulle I mangle en anpartsseddel, så kan I kontakte Jesper 20 12 27 07 eller Mikael på 20 33 51 85. De har både til dig og din nabo.

1 anpart koster 1.000 kr. 2 anparter koster 2.000 kr. osv.

Med venlig hilsen og tusind tak for de der allerede har tegnet anparter.

Arbejdsgruppen"

/hp
Lagt på nettet 05.08.2016 (11.00)