Købmanden er klar til at modtage indbetalinger
Tidligere på sommeren har borgerne i Sparkær tilkendegivet, at de vil handle for og forudbetale et bestemt beløb hver måned hos Min Købmand. Nu er Brian Mossalski Nielsen klar til at modtage indbetalingerne, og han skriver til sparkaer.dk:
Brian har travlt her onsdag formiddag med at få
styr på varerne på hylderne.
"Kære indkøbslystne medborgere.
Vi er nu klar til at modtage diverse forudbetalinger på månedsplan. Vi har oprettet en konto i Salling Bank - 7890 1548947 - hvortil du bedes overføre det beløb, du har tilkendegivet at ville handle for.
Ved indbetaling bedes du oplyse dit fulde navn! På sigt opretter vi nogle kundekort/ID kort, som skal fremvises ved indkøb. Indtil da vil vi dobbelt tjekke navn og telefonnummer.
Vi ser frem til at modtage indbetalingerne, gerne inden den 1. oktober, så I kan starte jeres handel på konto."
Brian Nielsen oplyser til sparkaer.dk, at man altid kan få oplyst saldoen på sin konto, når man har handlet i butikken.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Brian i butikken.
/hp
Lagt på nettet 28.09.2016 (11.45)