Inger samlede 3.470 kr. ind søndag eftermiddag
Søndag var der landsdækkende indsamling til kvinder i verdens fattigste lande. Også i Sparkær, hvor kun en enkelt indsamler havde meldt sig. Det var Inger Jensen, Bækkegårdsvej, og hun nåede hele byen i løbet af søndag eftermiddag. Vi har modtaget flg. mail fra indsamlingsleder i Stoholm, Sune Frederiksen:
"Der har i dag søndag været sogneindsamling til fordel for verdens fattige kvinder. Sparkær var med og samlede i alt 3.470 kr. ind. Superflot og 1000 tak."
De 3.470 kr. er en del af det samlede beløb på 9.985,50 kr. som 6 indsamlere hentede i Stoholm-området. Så 1/3 i Sparkær er rigtig flot!
/hp
Lagt på nettet 09.03.2015 (14:30)