default
Lørdag den 5. september 2015 åbner "Anjas Ting og Sager" butik i Sparkær.
Adressen bliver Langgade 22 (i gården), og der vil være åbent hver lørdag mellem
kl. 10 og 16.
Butikken handler primært med boligindretning, dvs. møbler, lamper, keramik,
glas, nips og vægudsmykning af forskellig art. Varerne er indkøbt fra dødsboer
og hos private, som rydder ud i indboet. Der vil dog også være et lille udvalg
af forskellige nyere/ubrugte varer, bl.a. tøj.
Indehaver Anja Mandrup er 49 år og bosat i Sparkær på 10. år. Hun arbejder til
dagligt som handicaphjælper i Viborg, og har de seneste 1-2 år opbygget butikken
fra et lagerlokale i Viborg sammen med min mand, Finn, som også vil være at
finde i butikken i Sparkær.
- Interessen for de gamle sager er opstået undervejs. Det startede egentligt
med, at vi deltog i en auktion hos DAM i Stoholm. Her fik vi forkøbt os i
forskellige spændende effekter, og vi måtte efterfølgende forsøge at sælge nogle
af dem videre. Derfra gik det lidt slag i slag, der kom flere og flere ting på
lageret, og kundekredsen blev større og større, fortæller Anja til sparkaer.dk
Butikken handler med retro, antik og sjove fund. Det vil sige, at vi er
leveringsdygtige, både hvis du søger et teaktræsmøbel, en antik
urtepotteskjuler og en stor bagerkringle i plastik. Der vil altid være
anderledes og unikke varer at finde i butikken.
I åbningstiden vil der være kaffe og the på kanden, og den 5. september serverer
vi lidt ekstra til alle som besøger os.
/hp
Lagt på nettet 27.08.2015 (15:30)