Snakken gik i klubhuset
Der var dømt god stemning og snak på kryds og tværs, da Henriette fra "best by Henriette" i aftes fortalte om 7 forskellige vine + 1 enkelt rom og lod de 43 deltagere smage på varerne.
Dermed fik Sparkær IF's (personificeret ved Karen Ladefoged) alternative arrangement en solid succes og mange opfordringer til at lave noget lignede en anden gang.
Efter et par timer med Henriettes orientering om gode vine, lidt ost, pølse og brød, var der dømt kaffe med lidt sødt og hyggesnak og en enkelt pilsner ovenpå resten af aftenen.
Inden dørene kunne lukkes efter en vellykket aften, havde en flok på ca. 10 af deltagerne, der holdt længst ud, sørget for opvask af 150 vinglas m.m., ryddet op, flyttet borde, så klublokalet nu ligner sig selv igen. Tak for det!
/hp
Lagt på nettet 11.10.2014 (10:30)