Dagplejen "går amok" i farver

Dagplejen i Sparkær har i efteråret deltaget et kunstprojekt. Det er en del af "Tusindben", som er et indsatsområde i Dagtilbud med fokus på krop, natur og kultur. Dagplejerne i Sparkær har sendt denne beskrivelse til sparkaer.dk

"Vi havde besøg af kunstneren Elin Pausewang, der kom i vores legestue 4 gange (uge 35, 36, 37 og 39). Hun startede hver gang med at fortælle en lille historie om de farver, vi skulle arbejde med den dag og satte derefter børnene i gang med at male.

Uge 1: Vi skulle male med blå og hvid acrylmaling på lange baner af madpapir, som blev rullet ud på gulvet.

Uge 2: Vi malede på kaffefiltre med grøn og gul maling.

Uge 3: Vi malede på et kæmpe stort stykke papir på gulvet. Vi brugte tusch, oliekridt, gadekridt og vandfarve i farverne rød, gul, orange, hvid og sort.

Uge 4: Vi skulle male med fødderne i farverne rød og blå. Tæerne blev dyppet i maling, og så gik børnene rundt på det store papstykke på gulvet.

Det har været en fantastisk oplevelse for børnene (og os dagplejere) at deltage i projektet. Børnene har virkelig gået op i det og har haft maling overalt fra tæer til hårtop :-).

Projektet blev afsluttet med en fernisering i Sparkær Forsamlingshus den 3. oktober, hvor alle forældre kom og så alle de fine kunstværker, børnene havde lavet.

Der var også en tørresnor med noget af børnenes "malertøj", der var kommet lidt maling på."

Dagplejerne i Sparkær

Se flere billeder her.

Læs mere om "Tusindbenet" her.

/hp
Lagt på nettet 24.11.2014 (19:00)