DBU Fodboldskolen - Dag 4
Så kom der også regnvejr til fodboldskolen i Sparkær. Det kunne dog ikke ødelægge den gode stemning og energien, for flere af børnene havde nærmest ventet på regnen, "så vi kan lave nogle glidende tacklinger", som det lød fra nogen. Dråberne kom da også først med ca. 3 kvarter igen, og det var ikke i særlig store mængder.
Det er også nu, at der begynder at komme små skavanker hos nogle af børnene, f.eks. havde assistenttræner Mikkel Nielsen travlt med vablebehandling hos nogle, men alle kom i gang igen efter korte pauser.
I dag var der ingen overraskelser til børnene fra Karen i køkkenet. Til gengæld blev hun noget overrasket over, at 9 hjemmelavede pizzaer hurtigt forsvandt til frokosten.
/hp
Lagt på nettet 03.07.2014 (17:40)