Bustur og fodboldsucces i Sparkær

Sparkær IF's to seniorhold har haft et succesfuldt efterår med oprykning til begge hold. Førsteholdet sikrede oprykningen i går efter en spændende kamp mod Team Spøttrup, som endte 4-3.

Der mangler nu kun en enkelt kamp, og det er på jubilæumsdagen lørdag kl. 14.30 i Mønsted, og her har Michael Højgaard Jensen, Præstebakken fået lov til gratis at låne denne bus af MIDTBUS, hvor han er ansat.

Han vil så sørge for, at spillerne bliver standsmæssigt kørt til mødet med lokalrivalerne, og efterfølgende tilbyder han at køre forhåbentlig rigtig mange tilskuere fra Sparkær til Mønsted.

Der er afgang fra klubhuset kl. 14.00, og det koster kun en 20-er for en retur. Der er plads til 50 passagerer.

/hp
Lagt på nettet 26.10.2014 (13:50)