Vi du være med i årets Billingespil?

Sparkær og omegns amatørteaterforening vil gerne i kontakt med folk, der vil være til at skabe årets Billingespil. Vi har modtaget denne opfordring:

Ung eller ældre - har du lyst til at prøve kræfter med skuespillerarbejdet?

Teaterforeningen står overfor snart at skulle vælge årets billingespil. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at være med - enten som amatørskuespiller på scenen, som statist, eller som hjælper bagved.

Du kan henvende dig til teaterforeningens bestyrelse personligt eller på mail (se her under foreninger).

Så lad os høre fra dig, så vi ved, hvordan du evt. kunne tænke dig at deltage i årets billingespil, eller hvis du blot vil vide lidt mere om vores arbejde med at få sat billingespillet op.

Grunden til at, du allerede nu skal overveje, om du har lyst til at være med, er af hensyn til, hvor mange deltagere, der ca
. skal være i de teaterstykker vi låner hjem til gennemlæsning. Så har vi nemlig de bedste forudsætninger for at kunne medinddrage alle de, som ønsker det.

Du behøver ikke have spillet teater før, bare du har lyst til at være med og er indstillet på at yde en indsats - både på de mange øveaftener, vi har fra midt marts og frem til billingespillets opførsel i slutningen af juni.

Vi glæder os til at høre fra dig og husk:

 "Vi er jo bare amatører"

Venlig hilsen
Sparkær og omegns amatørteaterforening

/hp
Lagt på nettet 14.01.2013 (17:35)