Lidt for meget gang i den i Billingeparken
Onsdag aften har der igen været lidt for meget gang i de unge mennesker i Billingeparken og omegn. Det startede med at Sparkær IF's kasserer Karen Ladefoged fandt en smadret flaske og andre flasker neden for klubhusets terrasse.
Men sporene ledt vi a parkeringspladsen helt op i Billingeparken, hvor det virkelig flyder med flasker, dåser plastposer og andet skidt. Folk i området har hørt, at "der var gang i den" onsdag aften ved 22.00-tiden, og det er sikkert fortsat ud på natten.
Herunder kan I se lidt af resultatet af "de frikse" unge drenge og pigers aktiviteter. Det er i øvrigt ikke første gang, der er "fest i gaden" i denne sommer. Det er åbenbart også en fornøjelse af flytte rundt med affaldscontaineren ved klubhuset, vælte bænke og tømme affaldssække i byen, og fræse rundt på Billingescenen.
Nogen må vide, hvem det er og få sat en stopper for det, inden det udvikler sig yderligere!
/hp
Lagt på nettet 01.08.2013 (12:00)