Flotte nye toiletter i Forsamlingshuset

De længe ønskede herretoiletter i stueetagen i stedet for kælderen er nu en realitet. De er indrettet i entreen, hvor der tidligere var stablet borde og stole op. Det er blevet et langstrakt og smalt toilet, men det tager sig godt ud med tissekummer i den ene ende og kloset i den anden.

Men også dametoiletterne har fået en kærlig tiltrængt hånd ligesom handicaptoilettet, og sammen med nye klinker i entreen fremstår det hele nu meget indbydende.

Også trapper ned til de tidligere herretoiletter er blev lukket af, og der er indrettet lidt garderobeplads.

Se flere billeder her.

/hp
Lagt på nettet 02.12.2012 (19:30)