Amfiscenen tager form

Om godt 3 uger er der Billingefest i Sparkær, og lige nu arbejdes der på højtryk med at få den nye amfiscene gjort klar til årets Billingespil.



Stolperne, der skal bære taget er rejst, og her mandag aften arbejdes der på at gøre klar til, at gulvet kan lægges. Og det er ikke drænrør eller kloakrør, der kan ses, men derimod plastikrør hvori der skal fordeles ledninger til lydanlægget, så tilskuerne sikres en optimal lydoplevelse.

En af de 4 mand på pladsen mandag var tovholder Per Pedersen, og han lover/forventer/håber, at det hele står klar med tag til Billingefesten.

- Ja, onsdag kommer gulvet, og torsdag kommer manden, der skal lægge taget på, så jeg forventer helt sikkert, at vi er klar, nåede han lige at fortælle, inden endnu et plastikrør blev savet over.

Se flere billeder her - opdateret 05.06.2012

/hp
Lagt på nettet 21.05.2012 (20:15)