Vejledning ved valg af gravplads og regler for kirkegårde


Sparkær Kirke


Gammelstrup Kirke

Gravstedsmuligheder

Traditionel kistebegravelse
Gravstederne er beregnet til 1 eller 2 kister og må anlægges individuelt. Der kan dog etableres gravsteder med op til 8 kistepladser. Endvidere er der mulighed for nedsættelse af en urne i et kistegravsted.

Traditionel urnebegravelse
Gravstederne er beregnet til 2 urner og må anlægges individuelt. Gravstenen må højst være 40x 60 cm.

Urne i græs med plade
Gravstederne er udlagt i græs og er beregnet til 1 eller 2 urner.

Gravstedet må ikke indhegnes og der må ikke plantes. På hvert gravsted nedsættes en speciel vase til buketter, og denne skal anvendes, når der sættes blomster. Vasen betales af gravstedsindehaveren. Reglen om brug af den specielle vase gælder ikke for pladegravsteder etableret førend d. 1. maj 2008.

Navneplade for urneplads skal være 40 x 60 cm og nedlægges i niveau med terræn. Bogstaver heri skal være indhugget. For hver urnenedsættelse betaler gravstedsindehaveren for vedligeholdelsen i min. fredningstiden, som er 10 år.

Anonym begravelse i urne
Området er udlagt i græs.

Urnenedsættelse foretages efter en plan, som kun kendes af graveren, og uden de pårørendes tilstedeværelse. Der foretages ingen markeringer i arealet. Buketter og kranse anbringes på det anviste sted.


Gravstedet

Anvisning af gravsted
Graveren anviser gravsteder og er behjælpelig i forbindelse med begravelser og bisættelser. Når et nyt gravsted tages i brug, udfærdiges der et gravstedsbrev til gravstedsindehaveren. Der kan reserveres gravsteder ved skriftlig henvendelse til menighedsrådet mod betaling af et gebyr.

Erhvervelse af gravsted
Medlemmer af folkekirken betaler intet for erhvervelse af gravsted.

Vedligeholdelse af gravsted
Det er gravstedsindehaverens pligt at sørge for gravstedets ren- og vedligeholdelse i hele fredningsperioden, som er 20 år for kistegravsted på Sparkær Kirkegård og 30 år på Gammelstrup Kirkegård, 10 år for børnegravsted og urnegravsted.

Hvis ikke man selv vil ren- og vedligeholde gravstedet, kan der træffes aftale med graveren om renholdelse, plantning af blomster og vinterdækning af gravstedet. Der udfærdiges ren- og vedligeholdelsesaftale, som sendes til og underskrives af gravstedsindehaveren. Der kan også laves aftale med graveren om udførelse af enkelte arbejder mod betaling.

Legatgravsted
Kirkegården kan påtage sig ren- og vedligeholdelse m. v. i en flerårig periode. Papirer vedr. dette udfærdiges af kordegnen.

Efter aftalens indgåelse fremsendes giroindbetalingskort fra Viborg Stiftsøvrighed, hvortil pengene skal indbetales.


Regler for kirkegårdene

Alle levende hække plantes, vedligeholdes og klippes af graveren, og sådanne hække er kirkegårdens ejendom.

På fællesgravpladsen (urnebegravelse i plæne m/plade og anonym gravplads) fjernes visne blomster i græsslåningsperioden inden plænen slåes. Uden for græsslåningsperioden må der gerne lægges vinterdekoration.

Menighedsrådet/kirkegårdsudvalget forbeholder sig ret til at påtale udsmykning på gravsteder, hvis udsmykningen på nogen måde skønnes at skæmme kirkegården.

Kranse og blomster fjernes efter begravelse af graveren efter graverens skøn, hvis ikke andet er aftalt med de pårørende.

Ovenstående er gældende fra 1. maj 2008


Adresser:

Kirkekontoret
Sognepræst Malene Dahl
Præstebakken 9, Sparkær
8800 Viborg
Tlf.: 29 33 64 07
Mail: malda@km.dk
Kirkebetjening
Graver
Kenneth Enggrob
Tlf.: 5121 7356