Kirkevandring og "Hit med salmen"

To kommende kirkelige aktiviteter den 28. maj og den 31. maj:

Kirkevandring Gammelstrup-Stoholm-Smollerup 2. pinsedag d. 28. maj

Program:

Kl. 9.00 – 9.20 Indledningsgudstjeneste i Gammelstrup

Vandringen begynder fra Gammelstrup kirke ad stien langs hovedvejen til Stoholm kirke.

Ca. kl. 9.45 – 10.10 Altergangsgudstjeneste i Stoholm

Efterfølgende mulighed for vand eller en kop kaffe og toiletbesøg inden vandringen fortsætter ad stien bag vandrehjemmet, hvor vi følger de gule pile og Skråvej til Smollerup kirke.

Ca. kl. 11.00 – 11.30 Dåbsgudstjeneste i Smollerup

Vandringen fortsætter ad Skråvej og videre ad sporet ved Smollerup ned over Jordbro-ådal og Drost Peders høj til Mønsted kalkgruber

Ca. kl. 11.45 Frokost ved Mønsted kalkgruber

I er velkomne til at deltage som det passer jer bedst – om det er i en enkel gudstjeneste eller to, i hele turen eller dele af turen til fods eller på cykel eller i bil alt efter hvad bentøj og helbred kan magte.

Frokosten koster 50 kr. og til børn 25 kr.

"Hit med salmen" den 31. maj i Sparkær Kirke

I anledningen af sommeren inviteres alle til en sommeraftens sanggudstjeneste i Sparkær, hvor det er dig, der bestemmer, hvad vi skal synge. Bagefter er der mulighed for at svale stemmen med en forfriskning. Kom og syng sommeren i gang.

Alle er velkomne!

Malene Dahl, sognepræst

/hp
Lagt på nettet 24.05.2012 (23:00)